Portøruddannelses-nævnet
Billede
Portører til top

Portør - alt om uddannelsen

Alt om uddannelsen

Her finder du svar på alle dine spørgsmål, hvis du overvejer at blive portør.

Mere om uddannelsen

Sådan kommer du i gang

For at blive portør skal du først ansættes som portøraspirant på et sygehus. Det bliver du ved at søge opslåede ledige stillinger eller kontakte det sygehus, som du gerne vil uddanne dig ved.

Der er tre regioner i landet, som uddanner portører. Her kan du finde ledige stillinger:

Region Hovedstaden 

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Når du er ansat som aspirant, indgår du en uddannelsesaftale med portørchefen på sygehuset, hvor din uddannelse med skoleperioder planlægges. Undervisningen på skole foregår hos SOSU Østjylland i Aarhus eller hos SOSU H i Herlev.

Adgangskrav

Du skal være fyldt 18 år. Derudover er der ikke andre krav. Du skal dog kunne tale og læse dansk og kunne regne på et basalt niveau. Nogle sygehuse beder om en straffeattest.

Portøruddannelsens Modul 1opbygning og længde

Uddannelsen til portør varer et år og indeholder Modul 1 og Modul 2. Du starter med Modul 1, der tager 8 måneder. 
6 uger ud af de 8 måneder foregår på portørskolen og har fokus på det patientrelaterede område, herunder undervisning i patienttransport, forflytning og sygdomslære. De 6 ugers teori på skolen afsluttes med en prøve på skolen. Den øvrige del af uddannelsen (6,5 måned) foregår som oplæring på ansættelsesstedet med udgangspunkt i uddannelsesbogen. Oplæringsforløbet afsluttes med en praktisk prøve på arbejdsstedet.

Holdstart for Modul 1 kan ses på skolernes hjemmesider:

SOSU H

SOSU Østjylland
 

Portøruddannelsens Modul 2 opbygning og indhold

Når du har bestået Modul 1, skal du gå videre på Modul 2, som varer 4 måneder. Du fortsætter med den praktiske oplæring på sygehuset.

Modul 2 skal være gennemført inden 12 måneder fra datoen for din ansættelse som aspirant.

Modul 2 består af 20 dages teori.

Der er 4 obligatoriske AMU-uddannelser på Modul 2:

1.    Hvad fejler den syge?
2.    Portører og hospitalsserviceassistenters kontakt med psykisk syge
3.    Patientrelateret arbejde med døende og afdøde
4.    Forflytning og speciellejring

Holdstart for Modul 2 kan ses på skolernes hjemmesider:

SOSU H

SOSU Østjylland

 

Efteruddannelse

Portøruddannelsens Modul 1 og 2 omfatter udelukkende det patientrelaterede område. Hvis du skal have arbejdsopgaver på det tekniske område eller gartnerområdet, kan du supplere med følgende efteruddannelse: 

Det tekniske område:
Lager, terminal og logistik (FKB 2873)
Ejendomsservice (FKB 2636)
Affaldshåndtering (FKB 2636)

Gartnerområdet:
Etablering og pleje af grønne områder og anlæg (FKB 2666)
Vintertjeneste (FKB 2298) 
 

 

Jobfunktioner

Du kan som portør arbejde inden for tre forskellige områder på hospitalet:
•    Det patientrelaterede - som portørers uddannelsesmodul 1 og 2 omhandler:
o    Du transporterer patienter til og fra behandling mellem sygehusets forskellige afdelinger, og hjælper og løfter i forbindelse med undersøgelser eller badning.
o    Du udbringer ilt/gas, væsker og medicin, samt hjælpemidler til patienter.
o    Du sørger også for tilintetgørelse af smitstoffer ved desinfektion og for sterilisation af madrasser, sengetøj og så videre.
o    Du passer telefon, modtager varer, sorterer post og sørger for fordeling og forsendelse, udfører budtjeneste inden for sygehusets område og deltager i øvrigt i alt forefaldende arbejde.
o    Portøren kan også have fast tjeneste ved kapellet eller i kapellets sektionsstue i forbindelse med obduktioner. Se kurset Portørens arbejde i kapelfunktionen (FKB 2688)
o    Operationsportører - det kræver ekstra uddannelse at kunne assistere under operationer, hvor du varetager alle opgaver med transport og lejringer af patienter.
 

•    Efteruddannelse: Det tekniske område:
o    Her passer du de tekniske anlæg. 
o    Du udbringer mad og depotvarer, udbringer og indsamler linned og post
o    Du indsamler affald/risikoaffald
o    Portøren udbringer og afhenter hjælpemidler mellem Sygehusene, Kommunen og private borgere.

•    Efteruddannelse: Gartnerområdet:
o    Her vedligeholder du haver, anlæg og andre udendørsarealer.

Efteruddannelse

Din portøruddannelse kan suppleres med efteruddannelse med kurser fra de fælles kompetencebeskrivelser (FKB’er):

Det patientrelaterede område (FKB 2688):
Vagtservice (FKB 2295)
Lager, terminal og logistik (FKB 2873)
Ejendomsservice (FKB 2636)
Affaldshåndtering (FKB 2636)
Etablering og pleje af grønne områder og anlæg (FKB 2666)
Vintertjeneste (FKB 2298) 

Læs mere om efteruddannelse for portører på Voksenuddannelse.dk eller søg efter uddannelse for portører på skolernes hjemmesider:

SOSU H

SOSU Østjylland

Løn under uddannelsen

Du får løn under uddannelsen. Den ligger mellem 22.000 kr. og 23.000 kr. (pr. md. år 2023).

Retningslinjer for portøruddannelsen

Retningslinjer for portøruddannelsen - Version gældende fra august 2023