Social- og sundhedshjælper

Spørgsmål: Hvad er en realkompetencevurdering?
Svar: Har en ansøger erfaringer fra tidligere job og/eller uddannelse, skal skolen i samarbejde med ansættende myndighed gennemføre en realkompetencevurdering (RKV). Denne vurdering består af en regelbundet vurdering og en individuel vurdering.
 
Grundlaget for den regelbundne vurdering fremgår af Bilag 1 i uddannelsesbekendtgørelsen. Vurdering af ansøgers forudsætninger i forhold til Bilag 1 kan resultere i en standardgodskrivning og afkortning af uddannelsens længde. Standardgodskrivning er obligatorisk.

Se Bilag 1 i bekendtgørelse til social- og sundhedshjælperuddannelsen. 

Den skønsmæssige vurdering består af en vurdering af ansøgerens tidligere erhvervede kompetencer, der ikke fremgår af Bilag 1. Den skønsmæssige vurdering afgør, om uddannelsesforløbet kan afkortes yderligere. Vurdering af tidligere erhvervet uddannelse vurderes af skolen. Vurdering af erhvervserfaring sker ved inddragelse af ansættende myndighed. Den skønsmæssige afkortning er frivillig.

Spørgsmål: Hvordan beregnes varighed af relevant erhvervserfaring?
Svar: Definition af hvilken relevant erhvervserfaring, der giver regelbundet godskrivning fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens Bilag 1.

Beregning af varigheden af relevant erhvervserfaring sker i henhold til den gældende overenskomst på området. Heraf fremgår, at fuldtid opnås ved en ugentlig arbejdstid på over 24 timer, og at en ugentlig arbejdstid mellem 8 – 24 timer tæller 50% af fuld arbejdstid.

Spørgsmål: Skal afkortning af uddannelsesaftale godkendes af FEVU?
Svar: Afkortning af uddannelsens varighed bestemmes lokalt.

Det fremgår af Lov om erhvervsuddannelser, at det faglige udvalg på baggrund af ansøgers tidligere uddannelse eller beskæftigelse kan træffe afgørelse om afkortning af uddannelsens varighed.

FEVU har besluttet, at afgørelse om afkortning af uddannelsens varighed træffes lokalt, når skolen, ansættende myndighed og eleven er enige om det. Det er kun ved uenighed, at sagen kan forelægges FEVU.

Spørgsmål. Hvornår kan en uddannelsesaftale forlænges?
Svar: Ifølge Lov om erhvervsuddannelser kan elev og ansættende myndighed aftale en forlængelse af uddannelsestiden i nedenstående tilfælde:

• Hvis eleven på grund af sygdom er fraværende fra oplæringsvirksomheden i mere end 10 % af uddannelsestiden.
• Hvis eleven har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption.
• Hvis eleven er fraværende fra oplæringsvirksomheden på grund af supplerende skoleundervisning.
• Hvis eleven har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Det er en forudsætning for aftalens gyldighed, at elev og virksomhed ikke forlænger uddannelsestiden med mere end fraværets periode.

Hvis virksomhed og elev vil aftale forlængelse, skal der laves et tillæg til den oprindelige uddannelsesaftale på en særlig blanket, som skolen kan udlevere. Skolen skal registrere ændringen på lærepladsen.dk.

I alle andre tilfælde, hvor en af parterne ønsker en forlængelse, kræver det FEVUs godkendelse.

FEVU har uddelegeret kompetencen til at forlænge uddannelsesaftalen uden at søge godkendelse i FEVU, hvis den ansættende myndige, elev og skole er enige.

Er de tre parter ikke enige, skal FEVU inddrages. 
Elev eller ansættende myndighed kan fremsende en klage til FEVU. Se vejledning længere nede på siden under Klager.

Spørgsmål: Kan ansøgere med erhvervserfaring fra Grønland eller Færøerne indplaceres på EUV1?
Svar: Kriterier for standardgodskrivning af to års relevant erhvervserfaring er defineret i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1. 
Den erhvervserfaring skal være opnået i Danmark, hvor indholdet i arbejdsområder, jobfunktioner mv. er kendt. FEVU har ikke kendskab til erhvervserfaringens indhold, hvis den er opnået i udlandet og derfor kan ansøgeren ikke få standardmerit på baggrund af erhvervserfaring fra Grønland eller Færøerne.
 
FEVU vil anbefale, at eleven gennemgår en realkompetencevurdering, der afklarer, om eleven kan komme i betragtning som EUV2 elev.

Spørgsmål: Må skolen give godskrivning af et grundfag på forkant?
Svar: Nej, skolen kan ikke give godskrivning for kompetencer, eleven endnu ikke har erhvervet. Godskrivning kan alene ske på baggrund af elevens dokumenterede eller reelle kompetencer, jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Spørgsmål: Er det muligt at gennemføre social- og sundhedshjælperuddannelsen på deltid?

Svar: Det følger af § 69, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at skoleundervisningen skal gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne regel.

Eleven og oplæringsvirksomheden kan aftale, at eleven har nedsat arbejdstid under oplæringsdelen af uddannelsen, hvis særlige forhold taler for det, således at uddannelsestiden forlænges, jf. § 58, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis uddannelsestiden forlænges med mere end fraværstiden, er aftalen dog kun gyldig, hvis FEVU godkender aftalen, jf. lovens § 58, stk. 2.

Det er generelt ikke muligt at tilrettelægge en erhvervsuddannelse på deltid, men der er alene en mulighed for, at den enkelte elev kan aftale med sin oplæringsvirksomhed, at eleven gennemfører oplæringen på deltid, når særlige forhold taler for det.  

Kommunerne har ikke hjemmel til lave forsøg med erhvervsuddannelse på deltid. Efter § 68 i erhvervsuddannelsesloven kan Børne- og Undervisningsministeren i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser skal afgive indstilling herom.

Spørgsmål: Hvad er målene for de enkelte oplæringsperioder?
Svar: Oplæringsmålene i uddannelsesordningen er slutmål, hvilket betyder, at de skal være opnået ved afslutning af den sidste oplæring i uddannelsen.
Det bestemmes lokalt, hvordan oplæringsmålene opdeles i de forskellige oplæringsperioder.
 
Da den lokale tilrettelæggelse af skole- og oplæringsperioder varierer, anbefaler FEVU skolerne og LUU at drøfte og beskrive forventninger til delmål for de enkelte oplæringsmål eller for de enkelte oplæringsperioder. 

FEVU har udviklet et hjælpeskema til erklæringer om oplæring som inspiration til, hvordan det arbejde kan udfoldes. Se her under erklæring om oplæring og hjælpeskemaer.

Spørgsmål: Bruges den samme erklæring om oplæring for hver oplæringsperiode?
Svar: I henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er der vejledende erklæringer om oplæring for de første oplæringsperioder og en afsluttende erklæring om oplæring for den sidste oplæringsperiode.

FEVU har for overskuelighedens skyld valgt kun at have én blanket som erklæring om oplæring. Når erklæringen om oplæring udfyldes, udfylder den oplæringsansvarlige, hvilken oplæringsperiode, erklæringen om oplæring gælder for.

Spørgsmål: Hvis oplæringsstedet ikke kan godkende en oplæringsperiode?
Svar: Det er ansættende myndighed, der har ansvaret for, at eleven oplæres i oplæringsmålene. Der kan være omstændigheder, der betyder, at elevens progression i en oplæringsperiode ikke svarer til forventningerne. I så fald er der to muligheder:

1. Oplæringsperioden vurderes godkendt, men det bemærkes i erklæringen om oplæring, at der i næstfølgende skole og/eller oplæringsperiode skal være særlig opmærksomhed på bestemte områder, som eleven skal have fokus på at arbejde videre med.
2. Oplæringsperioden vurderes ikke godkendt, og den ansættende arbejdsgiver tilbyder eleven et nyt oplæringsforløb og eleven vurderes på ny.

Hvis der i sidste oplæringsperiode ikke er sket en tilfredsstillende progression, og oplæringsmålene ikke kan bedømmes godkendt, tilbydes eleven et nyt oplæringsforløb og vurderes på ny.

Spørgsmål: Hvad betyder det, at skolerne skal lave overgangsordninger?
Svar: Skolerne skal i tilrettelæggelsen af undervisningen sikre, at elever, der er påbegyndt uddannelsen efter en tidligere bekendtgørelse, og som overgår til en ny bekendtgørelse, opnår samme slutkompetencer som elever påbegyndt uddannelsen efter den nye bekendtgørelse.
 
Skolerne skal i den lokale undervisningsplan fastsætte rammerne for, hvordan elever, som er omfattet af en overgangsordningen, skal arbejde med målopfyldelsen i de enkelte fag og gennem skoleperioderne.

Spørgsmål: Hvad er formålet med de enkelte fag?
Svar: FEVU har beskrevet formål for de uddannelsesspecifikke fag, men de kan ikke skrives ind i uddannelsesordningen. 

Se formål for fagene i social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Spørgsmål: Kan eleverne bestå faget Personlig hjælp, omsorg og pleje hvis de er fraværende ved undervisningen i Generhvervelse af førstehjælp?
Svar: Generhvervelse af førstehjælp er én ud af 11 målpinde i faget. Den karakter, der afgives, afspejler graden af målopfyldelse i faget, og der kan derfor ikke stille krav om, at alle målpinde skal opfyldes, for at faget kan bestås.

Spørgsmål: Hvorfor skal eleverne til prøve i Engelsk?
Svar: Faget Engelsk er ifølge grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen et prøvefag. Det betyder, at faget afsluttes med en prøve. For elever, der har valgt Engelsk, indgår faget i puljen over grundfag, der kan udtrækkes til prøve. 

Spørgsmål: Hvor langt kan eleven komme med Engelsk?
Svar: Grundfaget Engelsk fremgår ikke af fagrækken for social- og sundhedshjælperuddannelsen. Engelsk er et valgfrit fag og elever, der ønsker videreuddannelseskompetence, skal vejledes til at vælge Engelsk. Skolerne skal udbyde fag, der er af betydning for elevens mulighed for videreuddannelse.

Spørgsmål: Kan eleven gå til afsluttende prøve, selvom oplæringen ikke er godkendt?
Svar: Eleven kan gå til afsluttende prøve, når skoleundervisningen er afsluttet, uden at sidste oplæringsperiode er fuldt gennemført og godkendt. 
 
Det er skolen og oplæringsvirksomheden, der beslutter tilrettelæggelsen af den afsluttende prøve, dog skal den afsluttende prøve finde sted inden aftaleperiodens ophør og tidligst tre måneder og i særlige tilfælde indtil seks måneder, før aftaleperiodens ophør.
 
FEVU anbefaler, at den afsluttende prøve tilrettelægges, efter den sidste oplæring er bedømt bestået.
 
Oplæringen skal være godkendt, for at der kan udstedes uddannelsesbevis.
 
Hvis eleven har været til afsluttende prøve og efterfølgende skal ud i den sidste oplæring, som eleven ikke består, skal oplæringen forlænges. Der vil derfor være tale om et af de særlige tilfælde, hvor der kan gå 3 måneder og i enkelte tilfælde indtil 6 måneder fra den afsluttende prøve er aflagt, op til aftaleperioden ophører.

Da den afsluttende prøve i social- og sundhedshjælperuddannelsen er en skoleprøve, er det ikke arbejdsgiveren, der afgør, om eleven kan gå til den afsluttende prøve, men en afgørelse, som skolen træffer.

Spørgsmål: Hvorfor en case som afsluttende prøve?
Svar: FEVU har ønsket at fremme det praktiske element ved afholdelse af den afsluttende prøve. 

Det er skolen, der tilrettelægger den afsluttende prøve, og FEVU har i uddannelsesbekendtgørelsen angivet case, som eksempel på, hvordan der kan arbejdes med et praksisnært element i prøven.